Clausholm Slot

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet

Smukt placeret på det bakkede Djursland ligger Gammel Estrup – en af Danmarks bedst bevarede renæssanceherregårde.

Nyd de pragtfulde sale, hvor adelen dansede og festede, og gå på opdagelse i de elegante gemakker og enkle værelser, hvor slægten Scheel og deres tjenestefolk levede deres private liv igennem 600 år.

Gå en tur i den smukke barokhave med karpedamme og orangerier, mens børnene prøver den nye store legeplads.Året rundt er der aktiviteter for hele familien blandt andet koncerter, historiske børneaktiviteter, 1700-talsdage og juleforberedelser.

Herregårdens historie kan føres tilbage til 1300-tallet, og stedet har i 600 år været i slægten Scheels eje. i 1600- og 1700-tallet var dette en af de rigeste og mest indflydelsesrige familier i Danmark. Det siges om Christen Skeel, at han besad så store jordbesiddelser, at han kunne ride fra Grenå til Viborg udelukkende på egne jorde. Dette er sandsynligvis en skrøne, men ikke desto mindre understreger den familiens magt og rigdom.

Først i 1926 blev Gammel Estrup solgt som følge af en ny arvelov, der gjorde det umuligt at beholde gården i familiens eje. I 1930 blev Gammel Estrup oprettet som museum, og fremstår i dag som et enestående eksempel på de danske herregårde og det liv, der blev levet blandt herskab og tjenestefolk. Museet er et interiørmuseum. Det vil sige, at der er lagt stor vægt på at indrette de forskellige værelser, gange og sale så autentisk så muligt, så den besøgende kan få det bedste indtryk af dagliglivet på Gl. Estrup. Disse udstillinger hører til de permanente udstillinger.

Der er aktiviteter for hele familien året rundt. Læs mere på www.gammelestrup.dk

Vi tilbyder

  • Museum
  • Besøg
  • Udstillinger
  • Events
  • Haver
  • Omvisninger
  • Fester
  • Bryllupper
  • Møder
  • Konferencer
Telefon
+45 86 48 30 01
Adresse
Gammmel Estrup herregårdsmuseetRandersvej 28963 Auning