Fuglsang Herregaard

Vi glæder os til at byde jer velkommen i vores historiske smukke renæssance omgivelser på Fuglsang Herregaard på Lolland. Fuglsang Herregaard kan føres tilbage til Margrethe 1’s regeringstid og var oprindeligt et krongods.

I 1866 arver Vigo de Neergaard Godset. Han river den eksisterende hovedbygning ned og opfører den nuværende med J.G.Zinn som arkitekt. Fuglsang Herregaard er med sine søjler, kamtakkede trappegavle, kvistvinduer, karnapper samt vinduesmotiver der er prydet med sandstenshoveder en typisk renæssance bygning i den kendte Rosenborgstil. Herregaarden er omgivet af voldgrav og på sydsiden af bygningen finder vi den pompøse terrasse med åbne arkadebuer som vender ud mod den smukke romantiske have, anlagt af gartner Johan Ludvig Mansa 1764-1784. Haven har gratis adgang og er åben daglig for publikum.

Viggo de Neergaard gør sammen med sin 30 år yngre kone Bodil, Fuglsang Herregaard til refugium og kreativt værksted for Danmarks mest kendte billedkunstnere og komponister op gennem 1900 tallet. Navne som Carl Nielsen, Julius Röngten og Edvard Grieg samt maleren Oluf Rude, hvis berømte maleri fra ”Skejten” hænger i folketingssalen, var hyppige gæster på Fuglsang. Det både ses og mærkes stadig den dag i dag i de stemningsfulde stuer, idet godset fremstår som et intakt herregaardshjem, hvor historiens vingesus tydeligt fornemmes i de fredede bygninger og det sjældne smukke landskab der omgiver Herregaarden.

Gæstfriheden på Fuglsang var altid stor og det er den stadig i dag hvor Herregaarden er forpagtet ud til Bodil og Rickard Almgren. Vi driver stedet med sjæl og ånd samt dyb respekt for historien og den fantastiske kulturarv der findes på Fuglsang. Vi tilbyder forskellige pakkeløsninger, men kan skræddersy jeres arrangement alt efter jeres behov. Vi gør altid vores ypperste på Fuglsang Herregaard uanset hvilket arrangement der afholdes.

 

Herregaards B&B

Overnat på Fuglsang Herregaard i selve hovedbygningen, med historisk hygge og patinerede, originale møbler på værelserne eller i vores “business” afdeling “Reden”, med eget bad, TV og terrasse med direkte adgang til Fuglsang have. Her findes fred, hygge og en rolig atmosfære væk fra en travl hverdag.

 

Bryllup og andre festlige begivenheder

Vores smukke og historiske Fuglsang Herregaard, omkranset af voldgrav og med tilhørende park, er den perfekte ramme for fejringen af alle former for glædelige sammenkomster.

De herskabelige stuer med originale møbler fra 1800 tallet løfter jeres fest helt derop, hvor få kan nå. Hos os får i en hel Herregaard kun til jer og jeres gæster. Vores fornemmeste opgave er, at gøre denne helt specielle dag til en uforglemmelig oplevelse – og det kan vi.

 

Møder, konference og kursus

Vi tilbyder de bedste rammer for din virksomhed, uanset om i foretrækker at være uforstyrret indenfor i vores smukke lokaler eller ude i den omkringliggende fredede natur med Guldborgsund i baggrunden.

Vores lokaler rummer fra 15 til 100 personer, og indeholder alt relevant it- og præsentationsudstyr.  Wifi, projektor, whiteboard, flipover samt mulighed for tilkobling af egne pc’ere via click-share til storskærm.

 

Aktiviteter

Fuglsang Kunstmuseum ligger 1 minuts gang fra Herregaarden og rummer dansk maleri, skulptur og kunst på papir fra 1780-1980. Foruden værker fra udstillingen vises årligt 2-3 særudstillinger.

Spis frokosten under himlens tag i “tuja katedralen”.
Minimum 10 personer.

Mordgåde på Herregaarden.
Minimum 10 personer.

Introduktion til Fuglsang Herregaard i ord og billeder fortalt af Bodil Almgren.
Historien og Fru Neergaards liv. Når man ved, hvor man er og i hvis fodspor, så giver det hele bedre mening. Den totale oplevelse af stedet, kulturen, miljøet og møblerne stiger i takt med kendskabet til stedets historie.

Skejten rundt
En times gåtur i det gamle fredede naturområde på kanten af Guldborgsund. Vi formidler gerne historien også.

Oplysninger

Navn:
Fuglsang Herregaard
Adr.:
Nystedvej 73
Postnr.:
4891
By:
Toreby L.
Tlf.:
54 87 33 87
Mail:
Web:

Type:

Herregård

Faciliteter

Bed & breakfast Besøg Bryllupper Butik Events Fester Haver Konferencer Museum Møder Omvisninger Overnatning