Et kongerige af oplevelser - siden 1994

Foreningen Danske slotte og Herregaarde blev dannet 1994, som en sammenslutning af slotte og herregårde, der tilbyder oplevelser til gæster, der har interesse i den danske kulturarv. Fra foreningens start, har målsætningen været klar: Foreningen er et samarbejde til fremme af unikke oplevelser på danske slotte og herregårde. Alle foreningens medlemmer har deres eget særlige kendetegn, og foreningen byder derfor velkommen til en kulturel mangfoldighed - et kongerige af oplevelser.

Den kulturhistoriske oplevelse er medlemmernes fælles baggrund, hvorfor der venter unikke oplevelser, uanset om man blot ønsker at besøge stedet for sin historiske værdi eller ønsker at overnatte i disse fantastiske rammer. Foreningen er den eneste af sin art og de besøgendes garanti for historisk autencitet og særlige kulturhistoriske oplevelser.

Læs foreningens jubilæumsskrift

Unikke oplevelser på

danske Slotte og Herregaarde

Tusindvis af danskere har gennem de sidste 25 år benyttet sig af medlemmers tilbud ved besøg, familiefester, konferencer, havevandringer m.m. For slet ikke at tale om alle dem, der har glædet deres kære, med et gavekort til fri afbenyttelse hos de fleste af foreningens medlemmer. Gennem årene har mange fået en del af unikke oplevelser på danske slotte og herregårde gennem et gavekort i anledning af fødselsdage, jubilæer og påskønnelse for godt arbejde.

Adskillige sølv- og guldbrudepar har nydt en god gave og fået en dejlig oplevelse.

 

Foreningens

25 års jubilæum

11. marts 2019 markeres foreningens 25 års jubilæum. En milepæl i foreningens eksistens, hvor der kigges frem mod mange flere gode år og nye og spændende medlemmer af foreningen. Ønskes der medlemskab af foreningen, klik her for mere info.