Sostrup Slot & Kloster

Bygget af Sophie Bille 1599-1606. I over 200 år hed det Grevskabet Scheel og senere Stamhuset Benzon. I dag er vi igen Sostrup.

Slottet med de to tårne er omgivet af voldgrav og park. Her finder du saloner med originale håndlavede tapeter, bibliotek og jagtstuer, hvor vi dækker op til skønne måltider.

Maria Hjerte Kloster og kirke

Et Cistercienser Kloster fra 1992 til 2013. Den imponerende Pyramidesal, bygget over Klostergården har plads til 200 middagsgæster eller 300 tilhørere.
Kirken har plads til 120 personer, og med sin rummelighed og akustik danner den en storslået ramme for sang og musik.

Kirken er åben for alle religioner og filosofier. 

Unikke mødelokaler, 26 klosterceller med eget bad og toilet samt Abbediet med egen terrasse. Alle klosterceller er indrettet enkelt og lækkert med Hästens senge. Klosterstuen har udgang til den store terrasse i den private klosterhave.

 

Kampestenslængen

Fra 1300 tallet rummer tre spændende mødelokaler; Benzon, Scheel og Seefeldt, med plads op til henholdsvis 30, 110 og 26 personer.

 

Avlsgården

Fra 1700 tallet var oprindeligt staldbygninger, og blev i 80’erne etableret som lejligheder af Cistercienser nonnerne.
Her er 16 to og tre - værelses lejligheder og den originale Gartnerbolig med spisestue, dagligstue, to badeværelser og to soveværelser. Rytterstuen er velegnet til kunstkurser.

 

Vores historie

Om driftige og excentriske adelsfolk, seje kvinder og Cistercienser nonner. Sostrup Slot var ramme for overdådige fester og nonnerne fyldte klosteret med stilhed og kontemplation. Vi holder begge værdisæt i højsædet på Sostrup.

 

Retræter

På Maria Hjerte Kloster bygger vi videre på den skrøbelige stilhed og bruger den til retræter året rundt. Vi ønsker at skabe et åndehul, hvor der er plads til at tankerne og kroppen kan finde ro, hvor der er plads til at tage ny energi og inspiration ind.

 

Det unikke møde

Du vil opleve et hjerteligt værtskab og engagement. Vi elsker at bidrage med inspiration og ideer, vi stræber efter at hvert arrangement er unikt og skræddersyet i vores autentiske og forskellige historiske rammer.

 

Bryllup og livets fester

I kan fejre livets fester i hjertet af Maria Hjerte Kloster eller i de historiske rammer på slottet. Livets fester kan ikke gøres om, så i dialog og fællesskab skaber vi den magiske dag du ønsker.

 

Musik og kunst

Åbner vores sanser. Vi har løbende kunstudstillinger og koncerter.
En fast tradition er blandt andet den årlige påskeudstilling.

Oplysninger

Navn:
Sostrup Slot & Kloster
Adr.:
Maria Hjerte Engen 1, Gjerrild
Postnr.:
8500
By:
Grenaa
Tlf.:
88 44 12 00
Mail:
Web:

Type:

Slot

Faciliteter

Bed & breakfast Bryllupper Butik Events Ferieophold Fester Fiskeri Gourmetmiddage Gourmetmiddage - medbring egen kok Haver Konferencer Konferencer > 100 pers. Møder Omvisninger Overnatning Overnatning > 50 vær. Udstillinger Weekendophold